+45 4871 2255

Ring mig op / Indhent tilbud

Ønsker du, at vi ringer dig op eller regner på et af dine projekter, så udfyld nedenstående kontaktformular.

Kontaktformular



    Er tilbuddet gratis og uforpligtende?

    Hos AL10EL giver vi gratis tilbud. -  Hvis det er det samme materiale alle bydende giver pris ud fra.


    Som du nok kan forestille dig, lægger vi mange ressourcer i hvert enkelt tilbud, da vi vil give dig det bedste og mest fyldestgørende tilbud, så du altid ved, hvad du køber.


    Vi bruger gerne vores ressourcer på et gratis tilbud, men til gengæld forventer vi at få indsigt i, hvem der ellers byder ind på arbejdet. 


    Ved evt. afvisning af tilbud, forventer vi indsigt i de andre indkomne priser.


    Dette forventer vi, da det giver indsigt i prisforskelle, hvad der er inkluderet i tilbuddet osv., som er læring for os fremadrettet – også selvom vi har mange år bag os, så vil vi altid gerne forbedre os.


    I vores branche er der tradition for at afgive tilbud kvit og frit. Desværre er der tit forskel på de ressourcer der er lagt bag tilbuddet, hvorfor vi anbefaler, at du sammenligner indholdet af tilbuddene, så du har det perfekte sammenligningsgrundlag.


    Hvad skal jeg gøre før tilbuddet?

    Vi har en helt fast procedure, som vi følger ved tilbudsgivning. Vi anbefaler, at du læser proceduren grundigt, da den giver dig svar på de fleste spørgsmål, du kunne have. 


    Har du alligevel spørgsmål, er du selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte os.


    Indsend information om din opgave

    For at vi kan udforme et så nøjagtigt og detaljeret tilbud som muligt, har vi selvfølgelig brug for information vedrørende dit byggeprojekt.

    Derfor bedes du sende følgende informationer, når du efterspørger et tilbud:

    • Hvornår vil du have opgaven udført?
      Vi er altid interesseret i at vide, hvornår du ønsker at opstarte dit byggeri, så vi med det samme kan undersøge, hvordan vores kalender og ordrebog ser ud i netop den periode.
      Billeder af den ønskede opgave.
      Billederne kan ved mindre sager være nok til at give et tilbud ud fra. Ved større opgaver, vil vi sende en ud for at besigtige opgaven.
    • Tegninger med mål af den ønskede opgave.
      Jo mere specifikke mål vi har over din opgave, jo mere korrekt kan vi lave tilbuddet. Vi forsøger så vidt muligt at lave tilbud uden forbehold, så du ved, hvor meget du skal bruge på din byggesag – og med præcise mål og tegninger kan vi lettere efterleve dette.
    • En detaljeret beskrivelse af, hvad der skal udføres.
      Udover beskrivelsen må du gerne skrive de forskellige faggrupper, som du også skal bruge, hvis du har viden om håndværkerbranchen.

    Hvis vi mangler informationer eller har den mindste tvivl omkring de tilsendte dokumenter/billeder, kontakter vi dig og stiller afklarende spørgsmål. 


    Har vi ingen spørgsmål, vil vi forsat kontakte dig og aftale det videre forløb i forhold til dit byggeprojekt. I nogle tilfælde vil vi bede dig om at få en rådgiver til at udarbejde fx tegninger eller skitser, som vi kan udregne tilbuddet efter.


    Tilbud ved mindre opgaver: Forbrugt tid og materialer

    Ved mindre opgaver, som fx udskiftning af stikkontakter ol. er en grundig beskrivelse, billeder og tegninger af projektet ofte nok til, at vi kan udføre arbejdet ud fra dette.


    Ved disse opgaver vil en besigtigelse ikke være nødvendig – og denne typeopgaver vil blive løst på forbrugt tid og materialer. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din opgave er en mindre opgave eller har andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.


    Hvordan beregnes og kontrolleres forbrugt tid?

    Alle vores montører registrerer timer og materialer hver dag i et online system, således det er muligt at dokumentere hvilke opgaver som løses hvilke dage. Dette giver tryghed og sikkerhed – både over for dig og for os.


    Hvad betyder forbrugte materialer?

    AL10EL bestiller materialer for dig, for at sikre, at varerne ikke bliver beskadiget under levering eller bliver forsinket under levering. I begge tilfælde, ville dette betyde en forsinkelse, som koster unødige penge. Vi anvender ikke materialer som kunder selv leverer. - Undtaget specielle lamper eller lign iflg. aftale.


    Tilbud ved større opgaver og besigtigelser

    Ved større opgaver, hvor flere faggrupper er involveret, stiller vi gerne op til opstartsmøde. Ikke to byggeprojekter er ens, og derfor møder vi op med vores mest kompetente mand, så vi kan lave det helt rigtige tilbud ud fra dine ønsker.


    Når du tager kontakt til AL10EL, må du meget gerne afsætte tid til besigtigelsen i løbet af 1-2 uger. I travle perioder vil vi ikke kunne imødekomme en besigtigelse inden for 1-2 uger.


    Hvad sker der, når jeg har modtaget tilbuddet?

    Når du har modtaget et tilbud fra AL10EL, anbefaler vi, at du læser det grundigt i gennem og sikrer dig, at vi har forstået hinanden rigtigt. Det er i sidste ende dit ansvar at sørge for, at vi har givet dig et tilbud på alle de opgaver, du vil have udført under renoveringen og byggeriet.


    Ved et revideret tilbud vil det nyeste tilbud være gældende og det originale tilbud vil bortfalde. Vores tilbud vil gælde i 30 dage, hvorefter tilbuddet udløber.


    Som virksomhed er vi underlagt persondatalovgivningen, også kendt som GDPR. Derfor opfordrer vi dig til at give svar vedrørende en accept eller et afslag på det fremsendte tilbud, så vi kan behandle dine persondata yderligere.


    Vi sletter dine persondata:

    • Når du har givet afslag på vores tilbud
    • Efter 6 måneder, hvis du hverken har accepteret eller givet afslag på det fremsendte tilbud
    • Når din accepterede entreprise er afsluttet med AL10EL i overensstemmelse med diverse garantier

    Hos AL10EL har du altid en fast kontaktperson, som følger din sag. Hvis du er i tvivl om, hvad de forskellige elementer af tilbuddet helt præcist omfatter, så kontakt gerne kontaktpersonen hurtigst muligt, så vi kan uddybe præcist, hvad tilbuddet omfatter.


    Tilbud som helhed

    Hos AL10EL laver vi altid samlede tilbud, hvor du har mulighed for at se, hvilke arbejdsopgaver vi skal udføre. Dertil vil prisen være inddelt i henholdsvis materialer og arbejdsløn.


    Vores tilbud skal forstås som et samlet tilbud, hvilket betyder, at vi har inkluderet og indregnet arbejdsløn, materialer og produkter samt eventuelle rabatter ind i det samlede tilbud.


    At tilbuddet er vurderet som en helhed betyder også, at du kan opleve, at der vil være mindre rabatter i tilbuddet, hvis du ønsker at trække enkeltstående komponenter ud af tilbuddet.


    Hvis du ikke ønsker at trække noget ud af dit fremsendte tilbud, skal du sende den specifikke del, som du ikke længere ønsker. Vi kan ikke give dig enkeltstående priser på samtlige arbejdsopgaver, da en arbejdsopgave kan påvirke flere faggrupper og indeholde forskellige rabatter, der er baseret på det samlede tilbud.


    Ved et revideret tilbud være gældende og det originale tilbud vil bortfalde. Vores tilbud vil gælde i 30 dage, hvorefter tilbuddet udløber.


    Får jeg en tidsplan og en betalingsplan?

    Ved større projekter vil vi bede om en tidsplan for byggeprocessen, som indgår i din kontrakt. Sammen med din tidsplan laver vi en betalingsplan, så du altid ved, hvornår fakturaen falder, og hvor langt vi er i din byggesag.


    Betalingsplanen laves, så du har et økonomisk aspekt af byggesagen, samt kan betale i rater, så du aldrig betaler for mere end det leverede arbejde. Ved projektets afslutning vil vi gennemgå arbejdet sammen med dig, inden du skal betale den sidste rate.


    Accept af tilbud

    Accept af tilbuddet skal altid være på skrift. Mangler der noget i tilbuddet, skal du gøre opmærksom på dette, inden du accepterer tilbuddet.


    Hvad sker der efter jeg har accepteret tilbuddet?

    Når du har godkendt vores tilbud, vil dit projekt blive lagt ind i ordrebogen. Den specifikke tid for opstarten, vil blive aftalt med din faste kontaktperson. Hvis du har fået en tidsplan på byggeprojektet, vil opstarten følge denne plan.


    Mindre skader ved nedrivning

    De fleste byggesager starter med nedrivning. Selvom vi har stor erfaring med nedrivning og går forsigtig til værks, kan der opstå mindre skader, som ikke er budgetteret med i tilbuddet. Udgifterne til reparation af disse skader, afholdes af dig og påregnes på forbrugt tid og materialer.


    Hvem står for varsling?

    Ved varsling under renovering vil du, som bygherre, selv stå for dette, medmindre andet er aftalt eller anført i tilbuddet. Varsling bør fx ske ved renovering af badeværelser, hvor en udskiftning af stigeledningen vil påvirke flere boliger i ejendomskomplekset.


    Skal jeg rydde arbejdsområdet?

    Når vi starter arbejdet hos dig, tager vi så meget hensyn til dig og dine kære som muligt. Dog må vi have plads at arbejde på, og forventer din samarbejdsvilje i forhold til at rykke møbler eller andet inventar i en vis radius – gerne omkring 5 meter, hvis dette er muligt.

    Hvis vi skal rydde et areal, vil vi fakturere dig den tid det tager. Yderligere vil der være risiko for, at dit inventar kan blive beskadiget, hvis dette ikke er flyttet.


    De bedste priser til dig

    Hos AL10EL har vi ingen hemmeligheder, og vi kører en gennemsigtig og transparent prispolitik. Som entreprenør på din sag, forhandler vi de mest gunstige priser hjem til dig. For at bibeholde en god forhandlingsposition anbefaler vi, at du ikke diskuterer priser med vores samarbejdspartnere blandt de alle faggrupper.

    Hvad skal jeg afsætte til uforudsete udgifter

    En god tommelfingerregel er, at du skal afsætte yderligere 10-15% af tilbudsprisen til uforudsete udgifter. Som udgangspunkt vil vi altid forsøge at undgå forbehold i tilbuddet, men uforudsete udgifter kan forekomme ved opgaver, vi ikke på forhånd ved skal udbedres, før vi er i gang med renoveringen.


    Hvad kan give uforudsete udgifter?

    Eksempler på uforudsete udgifter kan være udbedringer i forbindelse med:

    • Ulovlig el-føring

    Gamle eller ulovlige elinstallationer kan give dig problemer og øger brandrisikoen. Skjulte eller ulovlige  elinstallationer er ligeledes svære at tage højde for i tilbudsfasen, og derfor er det også et eksempel på en uforudset udgift, du kan blive mødt med under projektet.

    • Ønskede ændringer af materialer

    Ved renoveringer, udbygninger eller nybyggeri har man tit en vision om, hvordan dette skal se ud samt hvilke materialer man kunne tænke sig. Dog kan man til tider komme til at ændre mening.


    Vi arbejder altid ud fra det fælles tilbud, som er accepteret og underskrevet af begge parter. Det sker dog til tider, at kunden ønsker at ændre materialevalg undervejs, hvilket også ændrer tilbuddet.


    Hvis man har accepteret et tilbud med en type materiale og herefter ønsker at ændre materialevalg, som er anderledes end først aftalt, vil der komme et nyt tilbud med en ny pris, som igen skal accepteres og underskrives inden arbejdet går i gang.


    Et ønske om ændringer i det oprindelige tilbud og den oprindelige aftale kan altså betyde en uforudset udgift, hvis du accepterer det nye tilbud vi laver til dig, hvilket er baseret på dit ønske om at ændre tilbuddet.

    Din fagmand

    Vi tilbyder service i København og Nordsjælland. 
    Få et tilbud på din opgave.
    Kontaktformular

    En elektriker du kan stole på

    ​Fast lav timepris 655 kr. ekskl. moms
    Se vores priser

    Kontakter gennem tiderne

    Kontakter gennem tiderne

    Har du mistet fatningen, eller tabt gnisten?

    Så ring til EL-SPECIALISTEN !
    Ring 4871 2255