★ Etableret 1920 · Mere end 106 års erfaring · AL10EL-autoriseret Ring – så rykker vi: 48 71 22 55
Forside / Kontakt / Om tilbud

Sådan foregår et tilbud hos AL10EL

Vi har en fast procedure for tilbudsgivning. Læs den gerne igennem – den svarer på de fleste spørgsmål. Har du alligevel spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Fendt-Hansen AL10EL
Tilbudsprocedure

Trin for trin

Er tilbuddet gratis og uforpligtende?

Hos AL10EL giver vi gratis tilbud – hvis det er samme materiale, alle bydende giver pris ud fra. Vi lægger mange ressourcer i hvert enkelt tilbud, fordi vi vil give dig det bedste og mest fyldestgørende grundlag, så du altid ved, hvad du køber.

Til gengæld forventer vi indsigt i, hvem der ellers byder ind på arbejdet, og ved evt. afvisning indsigt i de øvrige indkomne priser. Det giver os læring om prisforskelle og hvad der er inkluderet – også selvom vi har mange år bag os, vil vi altid gerne blive bedre. Vi anbefaler, at du sammenligner indholdet af tilbuddene, så du har det perfekte sammenligningsgrundlag.

Hvad skal jeg sende, når jeg beder om et tilbud?

For at vi kan lave et så nøjagtigt og detaljeret tilbud som muligt, beder vi dig sende:

  • Hvornår opgaven ønskes udført – så vi kan tjekke kalender og ordrebog i netop den periode.
  • Billeder af opgaven – ved mindre sager ofte nok til at give tilbud. Ved større opgaver kommer vi ud og besigtiger.
  • Tegninger med mål – jo mere præcise mål, jo mere korrekt bliver tilbuddet, gerne uden forbehold.
  • En detaljeret beskrivelse af, hvad der skal udføres – og gerne de faggrupper, du ellers skal bruge.

Mangler vi informationer eller er i tvivl, kontakter vi dig med afklarende spørgsmål og aftaler det videre forløb.

Tilbud ved mindre opgaver – forbrugt tid og materialer

Ved mindre opgaver, fx udskiftning af stikkontakter, er en grundig beskrivelse, billeder og tegninger ofte nok. Her er en besigtigelse ikke nødvendig, og opgaven løses på forbrugt tid og materialer.

Alle vores montører registrerer timer og materialer dagligt i et online system, så det altid kan dokumenteres, hvilke opgaver der er løst hvilke dage. AL10EL bestiller selv materialerne for at sikre mod skader og forsinkelser under levering – vi anvender ikke materialer, kunden selv leverer (undtaget særlige lamper o.lign. efter aftale).

Tilbud ved større opgaver og besigtigelser

Ved større opgaver med flere faggrupper stiller vi gerne op til opstartsmøde. Ikke to byggeprojekter er ens, så vi møder op med vores mest kompetente mand og laver det helt rigtige tilbud ud fra dine ønsker.

Når du kontakter os, må du gerne afsætte tid til besigtigelse inden for 1–2 uger. I travle perioder kan vi ikke altid imødekomme besigtigelse så hurtigt.

Når du har modtaget tilbuddet – gyldighed & GDPR

Læs tilbuddet grundigt igennem, og sikr dig, at vi har forstået hinanden rigtigt. Det er i sidste ende dit ansvar, at vi har givet tilbud på alle de opgaver, du ønsker udført. Et revideret tilbud er gældende, og det oprindelige bortfalder. Tilbuddet gælder i 30 dage, hvorefter det udløber.

Som virksomhed er vi underlagt persondatalovgivningen (GDPR). Vi sletter dine persondata: når du har givet afslag, efter 6 måneder hvis du hverken har accepteret eller afslået, eller når din accepterede entreprise er afsluttet i overensstemmelse med diverse garantier. Du har altid en fast kontaktperson, som følger din sag.

Tilbud som helhed

Vi laver altid samlede tilbud, hvor du kan se, hvilke arbejdsopgaver vi udfører, og hvor prisen er delt op i materialer og arbejdsløn. Tilbuddet vurderes som en helhed – inkl. arbejdsløn, materialer, produkter og evt. rabatter.

Det betyder også, at der kan være mindre rabatter, hvis du ønsker at trække enkeltstående komponenter ud. Vi kan ikke give enkeltstående priser på samtlige opgaver, da en opgave kan påvirke flere faggrupper og indeholde rabatter baseret på det samlede tilbud.

Tidsplan og betalingsplan

Ved større projekter beder vi om en tidsplan for byggeprocessen, som indgår i din kontrakt. Sammen med tidsplanen laver vi en betalingsplan, så du altid ved, hvornår fakturaen falder, og hvor langt vi er i din sag.

Betalingsplanen laves, så du kan betale i rater og aldrig betaler for mere end det leverede arbejde. Ved projektets afslutning gennemgår vi arbejdet sammen med dig, inden du betaler den sidste rate.

Accept af tilbud – og hvad der sker efter

Accept af tilbuddet skal altid være skriftlig. Mangler der noget i tilbuddet, skal du gøre opmærksom på det, inden du accepterer. Når du har godkendt tilbuddet, lægges dit projekt ind i ordrebogen, og den specifikke opstart aftales med din faste kontaktperson – og følger en evt. tidsplan.

Uforudsete udgifter

En god tommelfingerregel er at afsætte yderligere 10–15% af tilbudsprisen til uforudsete udgifter. Vi forsøger altid at undgå forbehold, men uforudsete udgifter kan opstå ved forhold, vi ikke på forhånd ved skal udbedres. Eksempler:

  • Ulovlig el-føring – gamle eller skjulte, ulovlige installationer øger brandrisikoen og er svære at tage højde for i tilbudsfasen.
  • Ønskede ændringer af materialer – ønsker du undervejs at ændre materialevalg, laver vi et nyt tilbud med ny pris, som skal accepteres og underskrives, før arbejdet går i gang.
Praktisk: varsling, rydning og nedrivning

Mindre skader ved nedrivning: De fleste byggesager starter med nedrivning. Selvom vi går forsigtigt til værks, kan der opstå mindre skader, som ikke er budgetteret. Reparation af disse afholdes af dig og påregnes på forbrugt tid og materialer.

Varsling: Ved renovering står du som bygherre selv for varsling, medmindre andet er aftalt – fx ved renovering af badeværelser, hvor udskiftning af stigeledning påvirker flere boliger.

Ryd arbejdsområdet: Vi tager mest muligt hensyn, men vi skal have plads at arbejde på. Vi forventer, at du rykker møbler og inventar i en radius på gerne ca. 5 meter. Skal vi rydde et areal, faktureres den tid, det tager.

Klar til at sende din opgave?

Udfyld kontaktformularen, så vender vi tilbage med et tilbud.

Til kontaktformular →
Julefrokost